Gerda

"Himlen var blå, og de få hvide skyer som ensomme ud, som de en efter en kom svævende i rolige bevægelser forbi. Jeg tog et trin op af trappen til butikken. De fleste kaldte det en skrammelbutik. Jeg kaldte det nærmere et eventyr. Gerda, hed den ældre dame der var indehaver af butikken. Jeg undrede mig tit over Gerda. Så mystisk, så gammelung, så rask, så eventyrlig. Gerda var noget nær de 90, men holdt sig alligevel ung. Gerda fortalte mig altid om alle historierne, hendes liv for lange liv, vil jeg mene. Hvordan kan der være plads til så mange oplevelser på kun 90 år? Umuligt, skræmmende. Gerda havde sin krus hylde. Et krus for hver sted hun har været i sit liv, og boet, som har nået at præge hendes hukommelse meget. Hun kan utroligt mange sprog, men hver gang jeg spørger hende hvordan hun kan have nået så meget i sit liv, forsvinder hendes blik, hun tier, og forbliver stum, indtil næste dag, hvor jeg kommer igen."